Hvad skal jeg medbringe til yoga
Vi har alt udstyr klar til dig til din yogapraksis. Själ har både klassiske yogamåtter, korkmåtter og lækre, varme uldmåtter, yoga bolsters, yogatæpper og fleecetæpper, yogablokke, yogabælter, kork triggerbolde og lækre satin øjenpuder med beroligende lavendelduft. Hos os går du aldrig ned på udstyr! Hvis du har præference for at benytte egen yogamåtte eller udstyr, er du velkommen til at medbringe det, men vi opfordrer dig til at benytte Själs udstyr. Sørg for at have behageligt tøj på, du kan bevæge dig ubesværet og frit i og et par varme sokker og en trøje til afsluttende afspænding. Du skal ikke medbringe sko – vi praktiserer yoga enten barfodet eller med strømper på.
Hvordan tilmelder jeg mig yoga hos Själ
Hos Själ tilbyder vi yogaforløb, som du kan tilmelde dig via vores hjemmeside. Derudover afholder vi løbende workshops og events, som du også kan tilmelde dig online. Alle vores hold har et maksimum på 14-16 deltagere, så der er god plads og ro til fordybelse. Du kan desuden følge med i vores aktiviteter på sociale medier, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig direkte. Følg os på Facebook og Instagram.
God yogaadfærd
Vi åbner døren til Själ og vores yogaklasser ca. 15 min. før en yogaklasse. Kom gerne i god tid inden yogaklassen starter, så du kan lande i ro og gøre dig klar til din yogapraksis.
Du skal stille dine sko i garderoben ved ankomst, hvor du også kan hænge din jakke. Du er velkommen til at medbringe din taske eller værdigenstande i yogasalen og placere det i siden af yogasalen, men vi låser hoveddøren ud til Mørdrupvej, når yogaklassen starter. Dine ting kan derfor trygt efterlades i garderoben. Vi opfordrer til, at det kun er de allermest nødvendige genstande, du medbringer i selve yogasalen.
Mobiltelefoner skal være slukkede i yogasalen og garderoben.
Ved ankomst til Själ er du velkommen til at nyde en kop te i vores lounge. Det er ikke tilladt at medbringe te i selve yogasalen.
I loungen kan du lande i snak med andre yogier, men vi henstiller til, at selve yogasalen er stilleområde, så der er mulighed for at indlede din yogapraksis i ro.