Skip to content

Hatha er fundamentet i al yoga. Herfra kommer de klassiske stillinger og solhilsen.

Tempoet er moderat, og du bliver guidet grundigt ind i stillingerne med mulighed for justeringer, så det passer til din krop. Er armene ikke lange nok, bruger vi blokke og bælte til støtte.

Vi starter med at smøre og opvarme led og muskler og arbejder derefter med de klassiske hathastillinger, hvor vi har fokus på at opbygge styrke og smidighed. Vi lander derefter blidt i langsomme bevægelser og dybe stræk.

Klassen vil ofte indeholde åndedrætsøvelser (Pranayama), og du vil i alle timer blive guidet i at trække vejret dybt og langsomt.

Når kroppen har styrket og smidiggjort sig, og sindet er stilnet, vil du som afslutning blive guidet ind i en dyb afspænding for optimal restitution af hele kroppen.

Hatha yoga øger dit overskud, afbalancerer dig fysisk og mentalt og forbedrer din kropsholdning, mobilitet, fleksibilitet og balance.

Blid Hatha

Med afsæt i hatha yoga arbejder vi langsomt, hensyntagende og sansebaseret. Du vil her opleve en praksis, der er blid, selvkærlig og nærende. Tema og fokus vil veksle fra gang til gang, og vi afbalancerer og plejer holistisk både muskler, bindevæv, led og energistrømme.

Blid hatha er for alle, så du behøver intet forudgående kendskab til yoga eller hatha yoga for at være med.

Undervisningen tilpasses den enkelte, så du kan trygt læne dig ind i denne yogapraksis og klasse.

Blid hatha er rigtig god til at afhjælpe smerter i kroppen og lindre stress.

SJÄL I/S

Mørdrupvej 13 B
3060 Espergærde
Mail: hej@sjalerum.dk
CVR 44354233

SJÄL I/S

Mørdrupvej 13 B
3060 Espergærde
Mail: hej@sjalerum.dk
CVR 44354233

Back To Top