Skip to content

Jannie Rasmussen

Jannie er certificeret yin yogalærer fra Sattva Yoga i København, hvor hun i 2019 afsluttede sin 200-timers Yoga Alliance-godkendte uddannelse. I februar 2024 færdiggjorde hun desuden en 100-timers Yin Rest-uddannelse fra YamYam Yoga – en fordybende kombination af Yin Yoga, Restorativ Hvile og Polyvagalteorien. Derudover har Jannie deltaget i flere teacher trainings, blandt andet i restorativ yoga hos Radiantly Alive på Bali og i Yoga Nidra-forløb hos Anne Goncalves.

Udover at være medejer af Själ og have sine faste yogaklasser dér, underviser Jannie også i yin yoga hos Kula Yoga Studio i Værløse – herunder som underviser på Kula Yogas yinuddannelse. Tidligere har hun haft yin yogahold i behandlingsfællesskabet Salig i København, hos FOF Køge Bugt og i en lokal idrætsforening i samme område.

Jannie er desuden certificeret gusmester med en grunduddannelse i holistisk saunagus fra Maja Krog og Julie Mariel.

Jannie underviser ud fra et grundlæggende princip om, at yoga skal være uhøjtideligt – og at yoga er for alle, uanset form, smidighed, baggrund eller alder.

I sin undervisning – og i mødet med mennesker generelt – tager hun afsæt i et omsorgsfuldt ståsted. Hun lader nærvær, ro og indlevelse fylde rummet og skaber et trygt sted, hvor krop, sind og åndedræt kan finde hjem.

“For mig er yoga et fristed fra hverdagens ofte høje tempo og krav om at præstere, gøre og yde. På yogamåtten får jeg mulighed for at regulere nervesystemet, finde ro og give både krop og sind en velfortjent pause fra tanker, to-do-lister og den ofte indkodede “strøm af mere”. Yogaen minder mig om, at kroppen ikke blot er et redskab, men et levende sted, vi kan vende hjem til – et sted, hvor vi mærker os selv, når tankerne får lov til at stilne.

Min store kærlighed ligger i de blide og rolige yogaformer som yin yoga, restorativ hvile og yoga nidra. De skaber et rum, hvor vi kan give slip, lade nervesystemet falde til ro og mærke den dybe, helende stilhed, der opstår, når vi ikke længere skal gøre, men blot være.

Jeg oplever det som en gave at kunne formidle netop disse yogaformer – praksisser, der nænsomt forener og balancerer krop og sind, og minder os om værdien af det langsomme, det følsomme og det nærværende”.

Jannie underviser følgende hold/event hos SJÄL:

Yin yoga
Torsdag kl. 20.00 – 21.15

Periode: 28/8 – 18/12
Underviser: Jannie

Status: Fuldt booket

LÆS MERE

Yin yoga
Torsdag kl. 20.00 – 21.15

Periode: 8/1 – 9/4
Underviser: Jannie

Status: Fuldt booket

LÆS MERE

SJÄL I/S

Mørdrupvej 13 B
3060 Espergærde
Mail: hej@sjalerum.dk
CVR 44354233

SJÄL I/S

Mørdrupvej 13 B
3060 Espergærde
Mail: hej@sjalerum.dk
CVR 44354233

Back To Top