
Elisabeth er uddannet yogalærer fra Yogaskolen i Helsingør, hvor hun i 2021 afsluttede sin 500 timers yogalæreruddannelse.
Elisabeth er medejer af Själ og har sine faste klasser der. Derudover har Elisabeth undervisningserfaring fra Yogaskolen i Helsingør, ved Dansk Firmaidræt i Hillerød og i Fysio Danmark i Bagsværd i blid Hatha og mere styrkebaseret yoga.
I Elisabeths yoga er der altid fokus på åndedrættet og på at guide grundigt ind i de forskellige yogastillinger, så alle kan være med, samt at have fokus på at runde yogaklassen af med en dejlig afspænding for optimal restitution.
“Jeg startede til yoga i 2000 få måneder efter, at jeg fik konstateret sklerose.
Yogaen blev hurtigt et holdepunkt og et helle for mig og en måde at træne kroppen og sindet på, når noget drillede.
Yogaen har fulgt mig lige siden både under graviditeter, i efterfødselstiden, i forbindelse med stress, og når mere gængse skavanker som hovedpine og rygsmerter generede.
Yogaen for mig er som at komme hjem i min krop og lande i min sjæl.
Mit mål i min undervisning er at overlevere præcis den følelse til mine deltagere og at se yogaen bidrage med den glæde og ro, som jeg selv oplever ved yogaen”.