Celine er certificeret underviser i Living Yolates, som er en holistiske træningsmetode og filosofi for krop, sind og sjæl med kompetencer inden for yoga, pilates, dans, meditation, energiarbejde, TCM (traditional Chinese medicine) og de 5 elementer. Celine har en 250 timers Living Yolates Bloom Teacher Training fra Mikkala Marilyn Kissi og Anna Reinholdt, som hun færdiggjorde i begyndelsen af 2025.
“Siden jeg var helt lille, har jeg været en glad dansepige. Jeg elsker, hvordan bevægelse og mental bevidsthed kan bidrage til større velvære. Fra min egen rejse med livets op- og nedture vil jeg gerne give dét videre, der har haft en stor positiv effekt på mig selv og skabe et kærligt og støttende rum, hvor der er plads til at være dig, lige præcis som du er.
Min undervisning i Living Yolates henvender sig til dig, som ønsker at lytte mere til din indre intuition og opbygge større tillid til dig selv og livet”.